HISTORIE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Taste blev en realitet i august 2005. I en del år havde jeg gået hjemme og passet mine to dejlige børn.
Lysten til at opleve noget nyt blomstrede og ideen til Taste opstod, fordi jeg simpelthen savnede en butik
med et sortiment, som jeg selv havde lyst til at købe. Af stiltype er jeg selv til den klassiske og stilrene.
En masse spørgsmål og ideer formede sig. Måske var det ikke nødvendigt at drage udenbys
for at købe tøj og handel lokalt er jo godt! Skulle jeg gøre noget helt vildt og åbne min egen butik?
Modebranchen var jo ikke ny for mig, for jeg havde i mange år kørt på landevejene som sælger til
modebutikker både i Danmark og Sverige.

Når alt var tænkt og sagt højt var der ikke langt fra tanke til handling og før jeg fik set mig om, var Taste
en realitet. Jeg valgte navnet Taste fordi det betyder smag - min smag og den afspejles både i mit valg af
kollektioner og butikkens indretning.

Taste er indrettet med gamle møbler og nips fra min mormor og morfars hjem. Disken har været min oldefars
skrivebord. Taste er min passion - en del af min sjæl, en del af mig og et sted jeg ganske enkelt elsker at være.

I 2009/10 blev jeg ramt af brystkræft og var tæt på at måtte "slippe" Taste. Det var min søde mand, min mor
og mit altid loyale personale der sammen "reddede" mig og min butik - for mig en stor og rørende oplevelse.
Jeg er dem alle dybt taknemmelig af hele mit hjerte over, at jeg i dag kan føre min drøm videre.

Hos Taste er det mit ønske, at du som kunde føler dig hjemme. Jeg er her for at skærpe din bevidsthed om
typen du er og for, at vise dig hvordan du fremhæver din egen personlige stil. "Moden skifter - stil er for evigt"
sagde modeskaberen Coco Chanell engang . Uanset om det gælder en silkebluse, en lækker uldjakke, en flot
skål eller en anderledes pude til dit hjem - så vil jeg være glad for, at kunne hjælpe dig.

Håber du kigger ind i min lille butik. Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærlig hilsen

Susanne Byskov Holm